top of page

Der er en masse små detaljer flettet ind i HP universet, som man nemt kan misse når man læser bøgerne eller ser filmene. Med denne nye blog-serie vil jeg sætte nogen af dem i spotlight. Begyndende med ting der stammer fra latin!

Navne

Flere af karaktererne i universet har navne efter latin, her er nogle stykker:
Remus Lupus: Remus er navnet på den ene af de to brødre der grundlagde Rom, og blev opfostret af en ulv. Lupus er også det latinske navn for ulv.

Severus Snape: Severus betyder Streng, så det var åbenbart skæbne bestemt at Snape skulle være professoren man ikke kan løbe om hjørner med.

Albus Dumbledore: Albus betyder hvidt eller gråt, så han har nok altid haft langt gammel-mands-skæg, også som 7-årig.

Besværgelser

En anden ting der har taget inspiration fra det gamle sprog er besværgelser:

Accio: Betyder "jeg henter", så den snyder jo faktisk lidt, da det er magien der henter ting, ikke dig. 

Erecto: Er en bøjning af ordet "Erigo", som betyder at løfte eller forstørre. 

Mobilicorpus: Kommer af to ord; Mobili kommer fra "mobilis", der betyder "let at bevæge" og "corpus" der betyder krop. 

Det var alt hvad jeg havde denne gang, jeg håber I synes om det! 
Hvis du har noget du gerne vil have jeg kigger på i en anden version, så er du meget velkommen til at sende mig en ugle.

Detaljer i Harry Potter Universet

Latin

Charlize Preobrazhenska

Til vi ses igen!

Coverbilleder fra: Wix, Adobe

bottom of page